Finn Terman Frederiksen

 

Skriver i et katalogforord til udstilling hos Galleri Ægidius i 1989 om Aage Arbjerg


Aage Arbjerg Hansen (f. 1948) har igennem de seneste årtier haft tilknytning til flere forskellige kunstretninger. I en årrække malede han decideret surrealistisk. En tid afprøvede han conceptuelle udtryksformer og eksperimenterede med objekt-kunstens muligheder. Siden har han atter hellige sig maleriet med fokus på mediets særlige egenskaber og kvaliteter, - dels i ekspressivt fabulerende billeder, dels i små intense naturstudier
Det er de sidstnævnte, mere “,konventionelt” udformede landskabsbilleder, der dominerer hans ophængning på denne udstilling. Med god grund, for de har frem for alt dannet ”den røde tråd” i kunstnerens produktion igennem den sidste halve snes år.
Det er tydeligt, at arbejdet med disse landskabsskildringer i særlig grad har tilfredsstillet kunstnerens personlige udtrykstrang. Derfor virker de paradoksalt nok også langt mere originale og udtryksfulde end noget andet, han har frembragt.
Det forekommer mig, at Aage Arbjerg Hansen nu har fundet sit egentlige kunstneriske ståsted med disse friske og umiddelbare naturfortolkninger Han maler simpelthen stærkest og mest overbevisende, d.v.s. i størst harmoni med sig selv, når han sidder derude i det fri og fremstiller sin oplevelse af det atmosfæriske samspil mellem en strimmel græsmark og et stykke gråvejrshimmel med brede, hurtige penselstrøg på en ganske lille billedflade. De bedste at disse dejlige små landskabsbilleder forener et hektisk formsprogs vitalitet med en koloristisk følsomhed, der endog magter at fastholde det lunefulde danske vejrligs sarteste nuancer og fortoninger.

Finn Terman Frederiksen
Museumsleder, Randers Kunstmuseum